Nye tiltag til medlemmerne

Ligelønsdag den 14. september 2011
FIU-Ligestilling og 3F inviterer til ligelønsdag. Hent program for dagen her 


Løsningen ligger i ligelønsloven
BUPL vil arbejde sammen med Socialpædagogerne, Sundhedskartellet og Dansk Socialrådgiverforening besluttet at arbejde sammen om et ligelønsprojekt , der foreløbigt strækker sig frem til 2020. Målet er en ændring af ligelønsloven , der sætter fokus på at sammenligne arbejde af samme værdi. Det er ikke nok, at vi har en lovgivning, der beskytter mod, at en kvindelig pædagog får mindre i løn end en mandlig. Vi skal også have et opgør med den historiske tendens til, at en offentligt ansat kvinde får mindre i løn end en offentligt ansat mand. Lønnen søger derhen, hvor mændene er, og det er ikke værdigt i et moderne og langt hen ad vejen ligestillet samfund, som det danske.
Læs hele artiklen i Børn og Unge her.


Ligelønsnævn i industrien på plads
Til maj får Danmark sit første ligelønsnævn. DI og CO-industri har fundet en tilfredsstillende løsning på strid om nævnets rækkevidde.
DI og CO-industri er parat til at etablere det første ligelønsnævn på dansk grund. Forretningsordenen er helt på plads endnu, men det ventes at nævnet fra 1. maj kan tage imod de første sager.
Hidtil er nogle sager om ligeløn blevet behandlet i Arbejdsretten, mens andre har været henvist til de civile domstole. Nu samles sagerne under én hat.
Læse hele artiklen på 3F.dk her

Lønkommissionens arbejde er færdig
Lønkommissionens arbejde ligger nu i rapporter og baggrundmaterialer på www.lonkommissionen.dk. Omkring ligeløn henvises særlig til bind 1, kapitel 8: Ligelønsloven og arbejde af samme værdi. I
bind II er der gennemgang af forskellige grupper indenfor LO-, FTF- og AC-områderne. Indenfor hver funktion er lønninger opdelt i kvinder og mænd.
Desuden henvises til baggrundsrapporterne fra SFI om det kønsopdelte arbejdsmarked og lønforskelle mellem kvinder og mænd samt rapport fra Karen Sjørup om kønsarbejdsdeling, forældreskab og ligestillingspolitik.
I baggrundsrapporter er der tillæg til kapitel 8 om ligelønsloven, hvor forskellige arbejdsfunktioner, som er sammenlignelige, bliver sammenlignet på løn.
Se alt materiale her 

Lønkommissionen 
Efter overenskomstforhandlinger og strejker i FOA, BUPL og Sundhedskartellet i foråret 2008 nedsatte VK-regeringen en lønkommission.
Lønkommissionen skal give især de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen et fælles grundlag, når de fremover diskuterer løn og forhandler overenskomster.
Lønkommissionen har blandt andet til opgave at:
  • analysere lønnen i den offentlige sektor i faggrupper indenfor typiske kvinde- og mandefag på baggrund af bl.a. uddannelse, fysisk- og psykisk belastning på jobbet og fraværsmønstre
  • belyse, om rammerne for ledelse i det offentlige er hensigtsmæssige og sammenligne med relevante områder på det private arbejdsmarked
  • undersøge, om løndannelsen i den offentlige sektor giver mulighed for fastholdelse.
Lønkommissionens arbejdsopgaver er beskrevet i kommissorium. Læs mere 
Lønkommissionens arbejde forventes færdig i maj 2010.

Ligelønsnævn er en del af OK2010 for industrien
Et nyt ligelønsnævn er en del af det overenskomstforlig, som Dansk Industri og CO-industri har indgået i februar 2010. Ligelønsnævnet får en af arbejdsrettens dommere som formand - i stil med Afskedigelsesnævnet.
Det nye nævn bevirker, at tvister om ligeløn kan behandles i det fagretlige system. Formelt opfordres LO og DA til at oprette ligelønsnævnet, så det kommer til at dække bredt og ikke kun i industrien. Læs mere

Ligeløn er en del af forlig på serviceområdet
Rengøring, hotel og restauration har også ligeløn med i deres overenskomstforlig 2010.
3F, privat service, hotel og restauration har indgået forlig på overenskomsten med Dansk Industri. I denne overenskomst er indskrevet forslag om etablering af et ligelønsnævn indenfor DA's og LO's område samt
forslag om implementering af den danske ligelønslov.
Der er urafstemning om forliget, når alle er færdige med overenskomstforhandlingerne.